Mindesamvær

Mindesamvær, begravelseskaffe, gravøl ...

Uanset hvad man kalder det, så dækker begrebet over en form for servering efter en begravelse eller bisættelse, hvor deltagerne ved højtideligheden kan mødes og få en bid brød, mens man mindes afdøde. Der kan være sange/salmer, taler og/eller et par minutters stilhed. Selve formen på mindesamværet varierer naturligvis fra familie til familie, men som regel er et mindesamvær en relativt uformel affære, hvor stemningen er afslappet.

Det er helt frivilligt, om man ønsker mindesamvær eller ej, lige som det er op til den enkelte, hvor meget der skal gøres ud af det. Du aftaler selv med kro, hotel eller forsamlingshus, hvordan du gerne vil have arrangementet til at forløbe. Hos Boesens og Archibalds Begravelsesforretning kan vi hjælpe med at formidle kontakt til egnede lokaler til mindesamværet, og vi tilbyder også at tælle de fremmødte i kirken og ringe til stedet, hvor mindesamværet holdes, så de står klar med mad og drikke til det rette antal.

Mindesamvær