Kiste, urne og ligtøj

Valg af kiste og urne

Hos Boesens Begravelsesforretning har vi et bredt udvalg af kister og urner. Ud fra en række fotografier tages der stilling til hvilken kiste og eventuelt urne der ønskes.

Hos Boesens Begravelsesforretning bruger vi Fuglebjerg Kistefabrik som leverandør af kister. Fuglebjerg Kistefabrik står for kister i høj kvalitet, der er fremstillet af nordisk træ og udarbejdet med omtanke.

Alle kister fra Fuglebjerg Kistefabrik bliver produceret i Harrested syd for Slagelse. Fuglebjerg Kistefabrik er en klimavenlig virksomhed, der er engageret i Our Climate-ordningen, der på vegne af virksomheden investerer i globale træprojekter og på den måde er med til at opveje den CO2, der udledes i produktionen af kisterne. Træer optager og binder store mængder CO2. Ud over at bidrage til mindsket CO2-udledning sørger Fuglebjerg Kistefabrik også for at vælge så bæredygtige materialer som muligt til vores kister, og virksomheden har da også et bæredygtighedscertifikat fra STARK.

Fuglebjerg Kistefabrik tænker på klimaet i alle sine gøremål, og derfor er Our Climate-ordningen et naturligt skridt i den grønne retning, som er med til at passe på både klimaet og naturen generelt. 

Vi tilbyder kister i mahogni, natur træ, eg, kirsebær, birk eller hvid. Derudover findes der forskellige dekorationer på kisterne.

Hvis afdøde skal bisættes har vi også et større udvalg af let forgængelige urner, som er lavet af plantefibre. Der findes urner i flere forskellige farver og nogle med mønstre af blomster. Vi kan også skaffe urner af metal, keramik, terrakotta og stentøj men på mange kirkegårde koster det ekstra at bruge ikke-forgængelige urner.

Hvilket tøj skal afdøde have på?

Vi har også mulighed for at levere ligtøj samt ligsengetøj. Vi oplever dog, at de pårørende efterhånden beder om at afdødes eget tøj og sengetøj benyttes, da det er mere personligt. 

Vi står selvfølgelig klar til at vejlede dig, så du træffer det rigtige valg – kontakt os gerne på telefon 75 82 07 25.

Vi hjælper med at træffe valget

Da du som pårørende skal træffe flere valg, står vi klar til at hjælpe dig. Det er vigtigt for os, at du træffer det rigtige valg. Hvis du har brug for et ekstra besøg, tager vi gerne forbi, hvis du bor i områderne omkring Vejle, Børkop, Give, Fredericia, Horsens, Hedensted, Tørring, Egtved og Bredsten.

Se endvidere fanebladene mærket kister og urner.

Urne med buket