Begravelsesguide

En guide til begravelse/bisættelse

Når en af vores kære går bort, er der mange følelser i spil – og mange ting at forholde sig til. Med guiden på denne side er det nemt at danne sig et overblik over, hvilke dokumenter, du skal huske at udfylde, hvilke instanser, der skal adviseres og generelt at overskue, hvem, der gør hvad, i forbindelse med et dødsfald. Hvis der er noget, du gerne vil vide mere om, eller du gerne vil tale med en bedemand, der ved alt om detaljerne omkring dødsfald, begravelse og bisættelse, kan du ringe til Boesens Begravelsesforretning på telefon 75 82 07 25. Vi tager telefonen 24 timer i døgnet.

Hvordan forholder jeg mig ved et dødsfald?

Hvordan du forholder dig ved et dødsfald, afhænger af, hvor og hvordan dødsfaldet sker. Men nedenstående skal der altid være styr på:

  • Udarbejdelse af dødsattest. Dette sker automatisk, hvis døden indtræffer på et hospital. Hvis dødsfaldet sker i hjemmet eller andetsteds, skal du kontakte en læge
  • Tag kontakt til Boesens Begravelsesforretning på tlf. 75 82 07 25. Du kan altid få fat i os – også om natten. Hav gerne afdødes personnummer klar – og afdøde partners/ægtefælles personnummer
  • Sørg for, at afdødes løn og pension bliver udbetalt til din konto, hvis du er partner til eller gift med afdøde. Det skyldes, at eventuelle fælles konti bliver spærret kort efter anmeldelse af dødsfaldet

Nødvendig dokumentation til din bedemand

  • Afdødes personnummer, sygesikringskort, pas eller andet ID
  • Ægtefælles/partners personnummer (eller øvrigt ID)
  • Personnummeret på den, der anmelder dødsfaldet

Hos Boesens Begravelsesforretning er vi behjælpelige med alle de spørgsmål, der måtte dukke op omkring praktiske foranstaltninger i en svær tid. Vi kan stå for så meget af det praktiske arbejde omkring anmeldelse af dødsfald og tilrettelæggelse af begravelse eller bisættelse, som du ønsker. Sædvanligvis kontakter vi præsten eller kirkekontoret senest to dage efter, afdøde er gået bort. Og hvis afdøde ikke var medlem af folkekirken, og I derfor skal holde en borgerlig højtidelighed, kan vi hjælpe med at finde egnede lokaler.

Når man dør

Uanset om døden er ventet eller kommer pludseligt, sker der grundlæggende det samme i kroppen ved et dødsfald: Når hjertet stopper med at slå, bliver blodet tykkere og størkner til sidst helt (man siger, at blodet koagulerer).

Når blodet ikke længere flyder i årerne, ’bundfælder’ det og giver de såkaldte ligpletter – livor mortis. Efterfølgende indtræffer dødsstivheden – rigor mortis – der er musklerne, som bliver stive pga. manglen på ilt. Uden ilt dør cellerne i kroppen, som forgår. Både ligpletter og rigor mortis kan se voldsomt ud, men det er en del af en helt naturlig proces. Som din bedemand sørger vi naturligvis for at gøre afdøde fint i stand, før vi lukker kisten.

Udstedelse af dødsattest

En dødsattest er en erklæring fra en læge om, at døden rent faktisk er indtrådt. Hvis afdøde går bort på et hospital, kommer lægen automatisk forbi, men hvis døden indtræffer derhjemme eller et andet sted, skal du tage kontakt til en læge, der kommer og udsteder dødsattesten. Hos Boesens Begravelsesforretning kan vi hjælpe med alt det, der skal gøres, hvis du føler, det er for overvældende.

Som bedemand har vi ikke mulighed for at flytte eller håndtere afdøde, før dødsattesten er udstedt, men vi kan sagtens tage den indledende samtale inden da. Kontakt os, så snart du har dannet dig et overblik over dødsfaldet og kan overskue det – så kommer vi og guider dig igennem forløbet.

Læs evt. mere om udstedelse af dødsattest her: Styrelsen for patientsikkerhed.

Bodeling - skifteretten

Skifteretten bliver automatisk kontaktet, når der er sket et dødsfald. Herefter kontakter skifteretten de nærmeste pårørende vedr. bodeling og et eventuelt testamente. Hvis du er en af de nærmeste pårørende, er det en god idé at have gjort sig nogle tanker i forbindelse med fordelingen / skiftningen af boet. Læs evt. mere om bodeling og skifteretten på her eller på skifterettens hjemmeside.

Dødsfald og økonomi

Når der sker et dødsfald, er der mange praktiske ting at tage stilling til – også når det gælder økonomien. Det drejer sig bl.a. om spærrede konti, ATP, udgifter til begravelse mv. Nedenfor kan du læse mere om området og få et hurtigt overblik over, hvad du skal være opmærksom på:

Udbetaling Danmark (ATP)

Det er ofte muligt at få hjælp til omkostningerne ved en begravelse eller en bisættelse fra Udbetaling Danmark. Beløbet er 1.050 kr., hvis afdøde blev født før 1/4-1957. Hvis afdøde var medlem af Sygeforsikring Danmark i gruppe 1 eller 2, er det desuden muligt at få 1.400 kr. i tilskud til begravelse eller bisættelse. I begge tilfælde gælder det, at det er os som bedemænd, der anmoder om beløbene, som så bliver fratrukket din regning hos os.

Boesens Begravelsesforretning kan desuden også hjælpe med at indhente beløb fra en eventuel begravelsesopsparing, fagforening mv.

Samtidig med at skifteretten får besked om dødsfaldet, får ATP-pension også besked. Læs mere om ATP på Borger.dk, hvor der bliver gået i dybden med de relativt omfattende love og regler på området: Borger.dk.

Gæld og arv

Der er mange måder at arve på, og hver familie klarer det forskelligt. Nogle mennesker strides over arven, mens andre klarer det i mindelighed. Der er både lovgivning og regler på området, der bl.a. bliver påvirket af, hvor mange arvinger, der er, om der er et testamente mv.

Dødsfald - opførsel

Det er ikke usædvanligt, at folk er bange for at sige og gøre noget forkert, når det gælder begravelse, bisættelse og mennesker i sorg generelt. Der er ikke som sådan nogle faste regler på området, og man kommer langt med almindelig takt og tone. Her har vi imidlertid samlet en liste over, hvad der er kutyme omkring begravelse eller bisættelse.

Flagregler

Flaget går på halv, når der sker et dødsfald. Flaget hejses først helt til tops, hvor det får lov at vaje et par sekunder, og derefter daler det til midt på flagstangen (underkanten af Dannebrog skal flugte med midten af stangen). Når flaget bliver taget ned (senest ved solnedgang), hejses det igen til tops, hvorefter det bliver taget ned. Du kan læse mere om flagloven i denne folder omkring flagloven udarbejdet af Danmarks Samfundet .

Kondolencekort

Når man sender en buket eller en krans til en begravelse eller bisættelse, sender man som regel et kort med. Her kan du overveje at skrive noget af følgende:

  • Et personligt vers for afdøde (eller dig)
  • Et (uddrag af et) digt
  • Et par linjer om en dejlig oplevelse, du har haft med afdøde
  • En empatisk og medfølende besked til de nærmeste efterladte

Det er vigtigt, at du husker at skrive både navn og adresse / mailadresse på kortet. På den måde kan de efterladte nemt sende en tak for både buket og omtanke.

Påklædning

Du bør gøre noget ud af din påklædning, når du går til begravelse eller bisættelse. Sørg for at bære sort eller mørkt tøj – og er du mand, kan det være en god idé med f.eks. hvid skjorte og et sort slips. Gå efter devisen ’pænt, men neutralt’, så du ikke vækker opsigt. Det er vigtigt ikke at fjerne fokus fra højtideligheden, der jo er en afsked med afdøde.

Højtideligheden

Som nærmeste pårørende bør man ankomme til højtideligheden ca. 30 minutter før, den begynder. Der er ingen regler for, om du bør tage imod begravelsesfølget ved indgangen til kapellet eller kirken, eller du foretrækker at vente til bagefter med at hilse på. Du kan derfor gøre det, der falder dig mest naturligt, og hvad du har overskud til på dagen.

Der findes to forskellige former for højtideligheder – begravelse eller bisættelse. Ved begravelse forstås en kistebegravelse, hvor kisten efter ceremonien bliver båret ud på kirkegården, typisk af de nærmeste pårørende, og sænket i jorden. Herefter bliver der kastet jord på kisten. Ved en bisættelse bliver kisten båret ud til rustvognen, og bedemanden kører den herefter til krematoriet. Efter 1-2 uger får de nærmeste pårørende urnen med aske, og den sættes typisk i et urnegravsted. Det er forskelligt, om man vælger at holde en ceremoni i den forbindelse. Læs mere her.

At kondolere

Når man kondolerer, viser man, at man forstår og respekterer den situation, de pårørende er i. ”At kondolere” er et gammelt udtryk, som kan bruges både før og efter en begravelse eller bisættelse, og det bruges typisk i formen ”jeg kondolerer” og ”må jeg kondolere”. Læs mere her.

Mindesamvær

Siden 1870’erne har det været almindeligt at holde en mindesamvær efter en begravelse eller bisættelse. Mindesamværet, der kan finde sted på en restaurant eller café, i et forsamlingshus, et af kirkens lokaler eller et helt andet sted, varer typisk et par timer, og som regel bliver der serveret kaffe og en bid brød. Der kan dog også serveres frokost eller middag, øl, vin mv. Det er helt op til den enkelte.

Mindesamværet er en god måde for de efterladte at hilse på alle, der har været til højtideligheden på, og det giver også anledning til at dele sjove og hyggelige historier om den person, der ikke er mere. Måske er nogle af de fremmødte nogle, du kun ser i kraft af afdøde, så der går lang tid imellem møderne. Formen på mindesamværet er individuel – nogle vil gerne sige et par ord om afdøde, mens andre gerne vil spille musik, synge en sang eller måske slet ikke sige noget. Her er ikke noget rigtigt eller forkert. Læs mere her.